FysioLab og Holstebro Boldklub indgår samarbejde for sæsonen 20/21.

Træner for Danmarksserien, Kim Kristensen udtaler: “Vi ønsker at kunne måle og optimere bedst muligt på vores træning og hvordan spillerne udvikler sig. Samtidig bliver det rigtig spændende for os, at kunne sammenligne os op mod klubber på højere niveau gennem FysioLabs database. Vi håber det kan give en gulerod til den enkelte spiller, at blive målt og analyseret, ikke kun op mod sig selv, men også mod andre spillere på samme og højere niveau”.

I FysioLab er vi ekstra glade for, at kunne tilbyde test og analyser til Holstebro Boldklub da vi i forvejen samarbejder med ungdomsafdelingen, FS Holstebro. På denne måde kan vi bidrage til den røde tråd fra ungdoms- til seniorspiller. Et spring der ikke altid er lige let men som man i Holstebro har vist over de senere år, at man mestrer rigtig godt.

Torsdag d. 30/1-20 gælder den første testdag for spillerne i Holstebro Boldklubs Danmarksserie og Jyllandsserie. Begge hold går et spændende forår i møde hvor alle procenter og de små marginaler tæller.