Mobilitet måles på flere forskellige parametre. Vi tilbyder blandt andet Sit and reach test, Y-balance test og Functional Movement Screen. Sit and Reach boksen er specielt udviklet for evaluering af valgte muskelgrupper, så som lænden, hofter og lårmuskler. Se video herunder;

 

Functional Movement Screen(FMS) udføres med henblik på at undersøge muskulære og motoriske ubalancer, der kan påvise behov for grundtræning – eller behandling – før videre træning. FMS er et systematisk screenings værktøj, der bedømmer og rangerer bevægemønstre. Det fokuserer på at identificere smerte og betydelige begrænsninger og/eller asymmetrier i 7 basale bevægemønstre.

Hvorfor screene bevægemønstre? Betydeligt begrænsede og/eller asymmetriske bevægemønstre er ofte forbundet med en øget skades risiko. Screeningen fortæller os, om du har brug for yderligere undersøgelse inden for et eller flere områder før du begynder at træne, før du øger din trænings belastning og mængde, før du specialiserer din træning.

Hvem kan have fordel af en screening med FMS? Patienten, der døjer med tilbagevendende bevægelses problemer i kroppen. Vi får klarhed over, hvilke bevægemønstre, der udgør en vedligeholdende faktor for patientens tilbagevendende gener. Hvis flere bevægemønstre fremstår som værende vedligeholdende, så får vi en prioriteret rækkefølge, at korrigere med dem i. Det giver os en mulighed for at kunne rådgive patienten, omkring hvilke bevægemønstre, de bør undgå, mens vi korrigerer de(t) relevante bevægemønstre. Det er desuden med til at give os klarhed over, om der er grønt lys til at styrketræne, konditionstræne og dyrke idrætsgren-specifik træning uden risiko for at denne træning skader dig, eller om der er bevægemønstre, der skal korrigeres først.

Formålet er altså hhv:

  • At hjælpe patienten/idrætsudøveren af med asymmetri og betydelige begrænsninger
  • At identificerer smerte. Er patienten i smerte under testen, så fortæller det os, at her er der et område, der kræver grundigere undersøgelse før noget som helst andet korrigeres eller trænes.

I videoen herunder ses et udpluk af FMS;

 

Y-Balance kan teste en person’s risiko for skader, såvel som at demonstrere funktionel symmetri. Testen laver meget præcise udvurderinger og kan bruges til at måle pre og post rehabiliteringspræstation, forbedringer efter præstationsøgende træning, dynamisk balance for fitnessprogrammer og om du er klar til at vende tilbage til din sportsudøvelse.

Herunder ses udførsel af Y-balance;

HUSK VI ALTID HAR

 

Gratis fragt ved 500,-
14 dages returret
Gratis rådgivning

You have Successfully Subscribed!