Den 16. december var vi forbi Lyngs Idrætsefterskole for at udføre skoleårets anden testdag. Eleverne startede ud med 30 meter sprint, hvor vi laver målinger på 0-5m, 0-10m, 0-25m, 0-30m + tidsmåling af topfart ved 25-30m. Derefter var det straks videre til hoppetest. Her blev udført Counter movement jump med armene i siden. Armene i siden sikrer at vi isolerer underkroppen og giver dermed et resultat for eksplosiviteten heraf. Herefter skulle eleverne igennem en test af hurtige fødder, inden de til sidst løb en Arrowhead agility, som giver os et mål for evnen til retningsskift, acceleration og deceleration.

Alle gav den max gas for at forbedre deres resultater fra første test, og der var da også mange tydelige forbedringer at spore.

Vi takker for en god dag og glæder os til at lave sidste test af eleverne fra skoleåret 19/20 i løbet af foråret.