Skribenter:
Mikkel Eg Mikkelsen, Fysioterapeut FC Midtjylland Superliga
Naaja Petersson, Fysioterapeut, Master of Science (MSc) in Sports and Health med speciale i BFR-træning.
Introduktion:
Som tidligere nævnt i artiklen omhandlende hjernerystelser fylder denne type skade en stor del i sportens verden og kan have alvorlige længerevarige konsekvenser for den enkelte sportsudøver (Hjernerystelser). Hele 10 % af alle hjernerystelser har symptomer mere end 1 år efter skaden er opstået (1). Men er det muligt at forebygge denne alvorlige skade, og hvordan kommer man bedst muligt og sikrest tilbage til sin sportsgren?
Risikofaktor:
En systematisk oversigtsartikel (2) viste at personer med tidligere pådraget hjernerystelse medvirkede til en stor øget risiko for at få endnu ny hjernerystelse. Derudover fandt studiet bl.a. også, at der er større risiko for at pådrage sig en hjernerystelse under sportskampe sammenlignet med under træning samt at kvinder havde større risiko for denne type skade end mænd. Hvis skaden var opstået under kamp eller træning og at deltageren ikke stoppede aktiviteten øjeblikkeligt, så kunne dette bidrage til en markant øget risiko for større symptombyrde og forværring af skaden, hvilket også gav længere tid at vende tilbage til sport igen (3-5).
Hvordan kommer man bedst og sikkert tilbage til sport?
De fleste der bliver ramt af en hjernerystelse bliver symptomfri indenfor 10 til 14 dage og hos børn kan dette varer op til 4 uger (6). De første 24-72 timer efter skadens opståen vil de værste symptomer fremkomme. I et deskriptivt kohortestudie af 1429 tilfælde af hjernerystelse blandt ungdoms, ”high school” og ”college” amerikanske fodboldspillere i perioden 2012-14 vendte 55% tilbage til sport indenfor 14 dage, imens at op til 15% vendte tilbage til sport efter mindst 30 dage (7). For at vende tilbage sikkert tilbage til sport består den primære behandling af symptomlindring og vejledning omkring hvile, tilbagevende til skole/arbejde og sport. Et godt redskab til at vende tilbage til sport er en model fra Dansk Idrætsforbund som er inddelt i 6 faser (se billedet).
Fase 1:
• Normal hverdag. Skole, arbejde og aktiviteter i hjemmet.
Fase 2:
• Let gang og cykle. Let aerob træning (let puls, med evnen stadig til at snakke)
Fase 3:
• Sportsrelateret træning. Moderat puls træning (Cykling, løb)
Fase 4:
• Teknisk træning. Træning med hold uden fysisk kontakt (styrketræning, strategiske opgaver)
Fase 5:
• Ubegrænset træning (træning uden begrænsninger)
Fase 6:
• Tilbage til sport (kamp)
Ved disse 6 faser som er opdelt i denne model er det vigtigt at hver fase tager 24 timer, hvilket dermed medvirker til at udøveren ikke går videre til næste niveau inden personen har været symptomfri i 24 timer. Dette betyder, at protokollen ville tage en uges tid før idrætsudøveren er vendt fuldt tilbage til den pågældende sportsgren.
Behandling:
Hjernerystelse kan give en række symptomer i den efterfølgende tid som ofte kan være problemer omkring ”cervikal columna” (nakken) som bl.a. kan medvirke til hovedpine. En systematisk oversigtsartikel har bl.a. vist at hovedpine er det mest hyppigste rapporterede symptom efter hjernerystelse (89,8% af tilfældene), hvorefter udmattelse/lavt energiniveau (63,3%), koncentrationsbesvær (61,2%), svimmelhed (59,2%) og hukommelsesbesvær (48%) også nævnes (8). For at lindre disse symptomer efter en hjernerystelse har flere studier undersøgt, hvilken behandling der har den bedste effekt. Deres konklusion er at konditionstræning og balancetræning giver symptomlindring (9, 10). Til de såkaldte ”cervikal columna” symptomer der resulterer i bl.a. hovedpine har studier vist fysioterapi behandling kan medvirke til at lindre disse symptomer og mindske svimmelhed (11). Behandlingen viste at fysioterapi kan bidrage til at spilleren vender tilbage til sport efter 15 dage ift. 26 dage uden fysioterapi behandling (11).
Forebyggelse:
Indenfor anvendelse af hovedbeskyttelse ved fx brug af hjelm er der meget modstridende evidens (12). Studier peger i forskellige retninger omkring hjelme til sport. Et studie fandt at nye hjelme (efter 2003) havde en reducerede risiko for hjernerystelse på 40-54% (12). Derimod har et andet studie fundet, at de nye hjelme har en øget risiko for hjernerystelser (12) Ift. fodbold er der i to studier blevet undersøgt effekten af hovedbeskyttelse som demonstrerede en effekt på 62% og 58%., hvilket hellere ikke er en signifikant effekt på om dette hjælper på forebyggelsen af hjernerystelse. Ydermere er der studier omhandlende ishockey og anvendelse af tandbeskyttere, der viser en signifikant effekt på forebyggelse af hjernerystelse til unge atleter (13).
Samlet set, så er der ikke et entydig svar på om hjernerystelser kan forebygges ved anvendelse af hjelm. Dog ser det ikke ud til, at anvendelse af hjelme lavet til håndbold eller fodbold giver nogen vigtig forebyggende effekt. Hjernen kan ved hurtig bevægelse i kraniet medvirke til hjernerystelse, hvilket ikke behøver at opstå ved direkte slag imod hovedet, men kan opstå ved fald eller kontakt imod kroppen: ”Hjernerystelser opstår når hovedet udsættes for kraftig påvirkning fx et slag, ryk eller rotation, hvorefter man ofte bliver utilpas og desorienteret” (14). Dog skal det siges, at hjelme beskytter ift. slag imod hovedet såsom kraniebrud og kan være livsreddende i andre situationer end hjernerystelse.
Hjelme og hovedbeskyttelse
Relaterede artikler
https://www.sport112.dk/hjernerystelser/
Referencer:
1. Møller H., D.M., Laursen B., Ulykker i Danmark 1990-2009. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.
2. Abrahams, S., et al., Risk factors for sports concussion: an evidence-based systematic review. Br J Sports Med, 2014. 48(2): p. 91-7.
3. Harmon, K.G., et al., American Medical Society for Sports Medicine Position Statement on Concussion in Sport. 2019. Publish Ahead of Print.
4. Asken, B.M., et al., “Playing Through It”: Delayed Reporting and Removal From Athletic Activity After Concussion Predicts Prolonged Recovery. J Athl Train, 2016. 51(4): p. 329-35.
5. Howell, D.R., et al., Continuing Play, Symptom Severity, and Symptom Duration After Concussion in Youth Athletes. Clin J Sport Med, 2018.
6. McCrory, P., et al., Consensus statement on concussion in sport—the 5th international conference on concussion in sport held in Berlin, October 2016. 2017. 51(11): p. 838-847.
7. Kerr, Z.Y., et al., Concussion Symptoms and Return to Play Time in Youth, High School, and College American Football Athletes. JAMA Pediatr, 2016. 170(7): p. 647-53.
8. Feddermann-Demont, N., et al., What domains of clinical function should be assessed after sport-related concussion? A systematic review. Br J Sports Med, 2017. 51(11): p. 903-918.9. Leddy, J.J., et al., Early Subthreshold Aerobic Exercise for Sport-Related Concussion: A Randomized Clinical Trial. JAMA Pediatr, 2019.
10. Chan, C., et al., Safety of Active Rehabilitation for Persistent Symptoms After Pediatric SportRelated Concussion: A Randomized Controlled Trial. Arch Phys Med Rehabil, 2018. 99(2): p. 242-249.
11. Reneker, J.C., et al., Feasibility of early physical therapy for dizziness after a sports-related concussion: A randomized clinical trial. Scand J Med Sci Sports, 2017. 27(12): p. 2009-2018.
12. Emery, C.A., et al., What strategies can be used to effectively reduce the risk of concussion in sport? A systematic review. Br J Sports Med, 2017. 51(12): p. 978-984. 24. Tuominen, M., et al., Injuries in men’s international ice h.
13. Schneider K, Frémont P, Emery C, Yeates K. Université Laval – Mooc – Concussion: prevension, detection and management. Available from: https://www.ulaval.ca/en/academics/mooc-massive-open-online-courses/concussion-prevention-detection-and-management
14. Fagligt katalog udarbejdet for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi HJERNERYSTELSE I SPORT.
