Skribent:
Erik Risum, Fysioterapeut, Produktspecialist FysioLab.dk
I Danmark sker der årligt ca. 25.000 hjernerysterser, hvor 370 hjernerystelser sker i forbindelse med fodbold, 120 fra håndbold og 400 fra ridning (1). 70% af de personer som får en hjernerystelse oplever følgevirkninger som hovedpine og 10% har symptomer mere end 1 år efter skadens opståen (1). Derudover kan denne type skade have store konsekvenser for især de personer som efterfølgende opstået skade oplever alvorlige varige symptomer (2). Det er derfor vigtigt at udbrede forståelsen for hvordan hjernerystelser opstår, og hvilke kendetegn der eventuel kan være ved denne type skade.
Hvordan opstår hjernerystelser?
”Hjernerystelser opstår når hovedet udsættes for kraftig påvirkning fx et slag, ryk eller rotation, hvorefter man ofte bliver utilpas og desorienteret” (2).
Når et af disse tilfælde sker, så tvinges hjernen til at hoppe eller vride i kraniet. Den unaturlige bevægelse forårsager kemiske forandringer i hjernen og pådrager skade i hjernecellerne (2).
Skaden opstår derfor ikke ved kun slag til hovedet, men kan opstå ved at hjernen ”bevæges” hurtigt i kraniet. ”Concussion in Sport Group” definerer hjernerystelse som en traumatisk skade på hjernen som følge af biomekanisk kraft (3). Årsagen kan være enten et direkte slag mod hoved, ansigt, nakke, eller slag mod andre steder på kroppen, og en deraf følgende impulsiv kraft transmitteret mod hovedet. Man skal derfor i høj grad være opmærksom på mulige hjernerystelser, hvis lignende situationer som ovenstående opstår.
Screening for hjernerystelse
Der findes ikke en gylden standard til, hvordan man finder ud af, om en person har pådraget sig en hjernerystelse eller ej. Dette kan skyldes, at skaden kan opstå ved mange forskellige ting, og at personerne kan have forskellige symptomer. Symptomer på hjernerystelse kan opstå direkte ved skaden, men de kan også være forsinket (2).
Den mest hyppige undersøgelse i forbindelse med mistanke om hjernerystelse er ”Sport Concussion Assessment Tool 5” (SCAT5). Denne undersøgelse er det mest veletablerede screeningsredskab til vurdering af hjernerystelser (5). SCAT5 består af to dele:
1. En test til vurdering ”på banen” som bl.a. inkluderer observerbare tegn fx balanceproblemer eller desorientering/forvirring, en nakkeundersøgelse samt vurdering af akutte symptomer som dobbeltsyn, hovedpine, smerte/ømhed i nakke.
2. En test til vurdering ”udenfor banen” som kræver et spørgeskema som også er udfyldt forinden skadens opståen, så det er muligt at sammenligne resultaterne fra testen. Dertil laves en balance test og neurologisk vurdering (6).
For yderligere uddybelse af SCAT5, se reference (6).
Ved mistanke om hjernerystelse:
Hvis man har mistanke om, at en person har pådraget sig en hjernerystelse, så er det vigtigt at:
1. Personen stopper med den pågældende sport/aktivitet med det samme, da man potentielt set kan lave yderligere skade.
2. Personen aldrig vender tilbage til idræt samme dag, som skaden er sket (4).
3. Personen tilses af en læge før at der genoptages sport, hvis personen har været bevidstløs (2).
Men vigtigst af alt: Er der mistanke om hjernerystelse kontakt altid læge eller sundhedsfagligt personale!
Referencer:
1. Møller H., D.M., Laursen B., Ulykker i Danmark 1990-2009. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.
2. Fagligt katalog udarbejdet for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi HJERNERYSTELSE I SPORT.
3. McCrory P, Feddermann-Demont N, Dvořák J, Cassidy JD, McIntosh A, Vos PE, et al. What is the definition of sports-related concussion: a systematic review. Br J Sports Med. 2017 Jun;51(11):877–87.
4. Patricios, J.S., et al., Implementation of the 2017 Berlin Concussion in Sport Group Consensus Statement in contact and collision sports: a joint position statement from 11 national and international sports organisations. Br J Sports Med, 2018. 52(10): p. 635-641.
5. McCrory, P., et al., Consensus statement on concussion in sport—the 5th international conference on concussion in sport held in Berlin, October 2016. 2017. 51(11): p. 838-847.
6. Echemendia, R.J., et al., The Sport Concussion Assessment Tool 5th Edition (SCAT5): Background and rationale. Br J Sports Med, 2017. 51(11): p. 848-850.
