Mange idrætsudøvere og motionister bruger flere timer om ugen i motionscentrene bl.a. på at træne sin corestabilitet. Mange fysioterapeuter og fysiske trænere bruger corestabilitetstræning i genoptræningen/træningen af patienter. Brugen af corestabilitetstræning (CST) er meget omdiskuteret, og mange fysioterapeuter og forskere efterlyser mere viden om effekten af CST. De mener at der endnu ikke er nok evidensbaseret viden om, hvorvidt CST har en præstationsfremmende effekt, selvom mange fysioterapeuter og trænere implementerer CST i deres genoptræning og træning af forskellige patientgrupper og idrætsudøvere.
Men hvorfor er CST stadig en meget brugt træningsform, når der nu ikke er evidensbaseret belæg på, at det har en gavnlig effekt? Hvis man kigger på de forskellige teorier der ligger bag bl.a. balance og kropskontrol, så er det meget vigtigt at have de bedst mulige muskulære forudsætninger. Teorierne siger dermed, at det er vigtigt at træne vores coremuskulatur, da den er essentiel i vores evne til at styre kroppens yderste punkter, så som hænder og fødder, samt evnen til at kunne holde balancen i en given situation. Og det må siges at være vigtigt både hos sportsfolk, men også hos gamle Fru Jensen, der helst ikke vil falde og brække hoften.
Men teori og praksis siger ikke altid det samme. Hvis en stærk coremuskulatur medfører, at man bliver bedre til at holde balancen og bevæge hænder fødder rigtigt, må det nødvendigvis også betyde, at du er bedre til at præstere som sportsmand, hvor det er vigtigt at være god med fødder og hænder på samme tid.
Stanton, reaburn og humphries lavede et 6 ugers interventionsstudie med øvelser på swiss-ball. De lavede interventionen på 18 løbere, men det lykkedes ikke at skabe forbedringer i løbeøkonomi eller løbeposition. I et andet studie lavet af Nasser et al. har de målt korrelationen mellem 3 styrkevariabler, 4 præstationsevnevariabler og CS. Studiet viste, at der var moderat sammenhæng mellem CS og præstationsevne.
Nogle studier viser dog, at der er sammenhæng mellem corestabilitet og præstationsevne. Saeterbakker et al. har i et studie forsøgt at måle om øget CST kunne medføre en forbedring af skudhastigheden hos kvindelige håndboldspillere. Træningen bestod af 6 uger med 2 gange CST om ugen. Efter de 6 uger havde testgruppen øget deres skudhastighed med 4,9%, hvor kontrolgruppen ikke havde nogen signifikant forbedring. Træningsprogrammet havde fokus på lukkede kinetiske kæde-øvelser i slynger.
Der findes dermed teori der taler for, at CST er en god ide at implementere i sit træningsprogram, mens man i praksis ikke rigtig kan bevise at træningen har en effekt.
Referencer:
Saeterbakken, Atle H., Roland Van Den Tillaar og Stephen Seiler (2011). ”Effect of Core Stability Training on Throwing Velocity inf Female Handball Players”, The Journal of Strength and Conditioning Research, s. 712-718
Stanton, Robert, Peter R. Reaburn og Brendan Humphries (2004). ”The Effect of Short-Term Swiss Ball Training og Core Stability and Running Economy”, Journal of Strength and Conditioning Research, 18(3), s. 522-528
Leetun, Darin T., Mary Lloyd Ireland, John D. Willson, Bryon T. Ballantyne og Irene McClay Davis (2004). ”Core Stability Measures as Risk Factors for Lower Extremity Injury in Athletes”, Medicine & Science in Sports & Exercise, s. 926-934