Din kurv
0

Padel tennis og skader

Introduktion – Padel tennis skader

Padel tennis er i 2021 Danmarks hurtigst voksende sportsgren. Den stor interesse for padel tennis er ikke uden grund og skyldes den store tilgængelighed af baner, alle kan være med og så er det sjovt for folk i alle aldre. Mange danskere spiller nu padel tennis på ugentlig basis eller flere gange om ugen. I takt med hurtig optrapning padel tennis træning og mange timers træning, er der begyndt at dukke en del padelskader op i Danmark. Spørgsmålet er, hvor hyppig er padel skader og hvilke får man ved padel tennis?

Padel tennis serv


Hvor hyppig er skader i padel tennis?

Padel tennis er fortsat en relativ ny sportsgren i Danmark og der ligger derfor ikke nogen større studier eller statistikker på hyppigheden af skader. Padel tennis har i mange år været populært i bl.a. Spanien og der fra foreligger et større studie fra 2016, hvor man fulgte 576 spillere fra de 5 største klubber i et år (1). Gruppen man fulgte, var amatør- og professionelle spillere. Studiet viste en skaderisiko på 2,5 skader pr. 1000t træning, hvilket minder om almindelig tennis hvor studier viser en skadesrisiko på 3 skader pr. 1000t træning (2). Studiet viste yderligere at der var 8,44 skader pr. 1000 kampe. Essensen af studiet var at 65,6 % af alle padel spillere fik en større eller mindre skader i løbet af 1 år.

Hvilke skader får man ved padel tennis?

I padel tennis er sener (40,4%) den hyppigst overbelastede struktur efterfulgt af muskelproblematikker (30,7%) og ledskader (17,5%).

Padelskade


Skader fordelt i regioner

  • 41% af alle skader sidder i underkroppen (Fod 11,45%, knæ 10,84%, ankel 7,83%
  • 35% af alle skader sidder i overkroppen (Albue 20,48%, skulder 8,43%)
  • 9,04% af alle skader sidder i lænden.

Ud fra overstående statistik kan vi konkludere at skader omkring albuen er den hyppigst beskadiget struktur efterfulgt af foden og knæet. Yderligere ser man flere lændeskader end skader omkring ankel og skulder.

Skader fordelt på diagnoser

I padel tennis kan der opstå mange forskellige skader. Nedenstående ses de 15 hyppigst specifikke og uspecifikke diagnoser.

  1. Tennisalbue (lateral epicondylitis – læs artiklen Tennisalbue – det skal trænes væk!)
  2. Nakkespændinger (Læs artiklen Træning rettet mod nakke/skuldersmerter)
  3. Irriteret svangsene (Fascitis plantaris)
  4. Ankelforstuvninger (Primært akut lateral ankeldistorsion)
  5. Overbelastning af styresenerne i skulderen (rotator cuff – læs artiklen Træning rettet mod nakke/skuldersmerter)
  6. Ondt i ryggen
  7. Fibersprængning i lægmusklen
  8. Springerknæ (Patellar tendinopati – læs artiklen Springerknæ – det skal trænes væk!)
  9. Vrid i knæ (Forstuvninger, ledbåndsskader)
  10. Meniskskade i knæ
  11. Overbelastet akillessene (Akilles tendinopati – læs artiklen Overbelastning af achillessenen og træning)
  12. Spændinger i øvre ryg
  13. Slagskade af øje
  14. Forstuvning af håndled
  15. Iskiassmerter

Risikofaktorer for padelskader

Ved padel tennis, som ved de fleste andre sportsgrene, så øges risikoen for skader ved for hurtig optrapning af træningsmængden eller dårlig teknik (3). Det spanske studie viste yderligere at risikoen for skader steg i takt med stigende alderen og stigende BMI (Body Mass Index).

Padel tennis albueskade

Konklusion

Padel tennis er Danmarks hurtigst voksende sportsgren. Risikoen for skader ved padel tennis er på samme niveau som ved klassisk tennis. Hurtig optrapning af træning, dårlig teknik, øget alder og BMI øger skadesrisikoen. Hovedparten af skaderne er seneoverbelastninger eller muskelproblematikker. De hyppigst skadede regioner er albue, fod, knæ og lænd. De hyppigste ”diagnoser” er tennisalbue, spændinger i nakke, irriteret svangsene og ankelforstuvninger

Relaterede artikler om padel tennis

Padel tennis og tennisalbue

Padel tennis og knæskader – artiklen er på vej

Padel tennis og ankelskader – artiklen er på vej

Referencer

1.García – Fernández P, Guodemar – Pérez J, Ruiz-López M, Rodríguez-López ES, García-Heras A, Hervás – Pérez JP. Lesional epidemiología en jugadores españoles de padel profesionales y amatør. RIMCAFD. 16. december 2019; 19 (76): 641.

2.Kraemer W, Triplett N, Fry A.et al An in‐depth sports medicine profile of women college tennis players. J Sport Rehabil 1995479–98.

3.Billy T Hulin, Tim J Gabbett,Daniel W Lawson, Peter Caputi, John A Sampson. The acute:chronic workload ratio predicts injury: high chronic workload may decrease injury risk in elite rugby league player.

Bliv klædt rigtigt på til din skiferie.

- se her hvor du kan møde os i løbet af efteråret 2024 og vinteren 2025.