Skribent:
Fysioterapeut Erik Risum, produktspecialist FysioLab.dk
Knæartrose er desværre en lidelse som er blandt de ti mest prævalente kroniske sygdomme i Danmark (1, 2). Denne degenerative sygdom medvirker til at personer oplever knæledssmerter og nedsat funktionel kapacitet som mindsker deres livskvalitet (3). Knæartrose kan ikke ”kureres” med medicin, men forskellige former for fysisk aktivitet har vist sig at have en god effekt på knæsmerterne, fysisk funktion og livskvalitet (4-6). Tidligere studier har vist, at personer der lider af knæartrose typisk har en svækkelse i deres muskelstyrke (oftest hofte og lår) som netop mindsker deres fysisk formåen under såkaldte dagligdags aktiviteter (ADL) (7). Disse muskelgrupper anses derfor for at være vigtige at træne, hvis ønsket er at vedligeholde eller forbedre personernes evne til at udføre ADL. Træning af disse specifikke muskelgrupper kan gøres på mange måder bl.a. i hjemmet, i træningscenter, udendørs, indendørs, med elastikker, vægte eller såmænd egen kropsvægt. Der er derfor nærmest ingen begrænsninger for, hvad god aktivitet og træning for knæartrose næsten kan være. Ikke desto mindre, så er der et hav af forskning på området, som kan pege os i retningen af, hvad der eventuelt kan være en fordel at begive sig ud i.
Hvad siger forskningen?
Et studie af Fransen et al. 2015 gennemgår og opsamler resultaterne fra mere end 40 studier med formålet at undersøge effekten af såkaldt ”landbaseret terapeutisk træning” (4). Træningsformerne anvendt i studierne er meget forskellige og indeholder styrketræning med forskellige remedier, gangtræning, cykling osv. Resultater viser at disse landbaseret terapeutiske træningsformer kan medvirke til en reducering i knæsmerte, forbedre fysisk funktion og forbedre livskvalitet hos personer med knæartrose. Dertil konkluderes der, at disse korttids forbedringer viser sig at kunne vedligeholdelse mindst 2-6 måneder efter endt behandling. Dette studier peger derfor overordnet set på, at samtlige typer at træningsformer som foregår ”på land” kan give et positivt resultat ift. førnævnte parametre.
I 2016 udkom et studie fra Li et al. som undersøgte effekten at styrketræning ift. behandling af smerte, stivhed og fysisk funktion blandt personer med knæartrose (5). Studiet inddrog 17 randomiserede kontrollerede studier som benyttede sig af forskelle styrketræningsformer (forskellige intensiteter og træningsøvelser) som behandlingsform. Resultaterne viste, at styrketræning til sammenligning med de forskellige kontrolgrupper havde en positiv effekt på knæsmerte, stivhed i leddet og fysisk funktion. Derudover fandt studiet også at både høj intensitet styrketræning med arbejde på 80% af 1RM (6-8 gentagelser) og lav intensitet styrketræning med arbejde på 60% af 1RM (12-15 gentagelser) bidrog til forbedringer af førnævnte parametre, men at den høj intense styrketræningsform dog var mest effektiv.
Et meget anvendte træningsregime til personer med knæartrose i Danmark er såkaldt GLA:D træning (Godt Liv med Artrose i Danmark). Denne træningsform er baseret på en kombineret intervention inkluderende patientuddannelse og superviseret neuromuskulær træning. GLA:D træning har også vist sig at være effektiv ift. smertenedsættelse, øge funktionsniveau og bedre livskvalitet (6, 8).
Kort opsummeret
- Knæartrose kan have alvorlige konsekvenser for individet fx smerte i leddet, nedsat fysisk funktion og mindsket livskvalitet
- Træning i mange forskellige varianter (især såkaldte ”landbaserede træningsformer”) kan have en god effekt på førnævnte parametre
- Studier har vist at træningsformer som fx styrketræning og især tungere styrketræning kan have god effekt på følgevirkningerne fra knæartrose
- Der er mulighed for at deltage i såkaldte GLA:D træning, hvor man kan få introduktion til øvelser og viden om lidelsen
Råd herfra:
Mange studier har undersøgt forskellige træningstyper ift. effekten på knæartrose. Disse ovenfor er blot eksempler, hvorfor at det vigtigste er, at du bevæger dig og bruger den træningsform som motiverer dig bedst! Hvis du har brug for at blive vejledt i træningen eller oplever mange smerter ved din pågældende træning, så tag fat i sundhedsfaglige personer som fx din læge eller fysioterapeut.
Referencer:
1. Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark. Pharmacoecon Open. 2020;4(2):361-80.
2. Vina ER, Kwoh CK. Epidemiology of osteoarthritis: literature update. Curr Opin Rheumatol. 2018;30(2):160-7.
3. Lane NE, Brandt K, Hawker G, Peeva E, Schreyer E, Tsuji W, et al. OARSI-FDA initiative: defining the disease state of osteoarthritis. Osteoarthritis Cartilage. 2011;19(5):478-82.
4. Fransen M, McConnell S, Harmer AR, Van der Esch M, Simic M, Bennell KL. Exercise for osteoarthritis of the knee: a Cochrane systematic review. Br J Sports Med. 2015;49(24):1554-7.
5. Li Y, Su Y, Chen S, Zhang Y, Zhang Z, Liu C, et al. The effects of resistance exercise in patients with knee osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Clin Rehabil. 2016;30(10):947-59.
6. Skou ST, Roos EM. Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D™): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide. BMC Musculoskelet Disord. 2017;18(1):72.
7. Alnahdi AH, Zeni JA, Snyder-Mackler L. Muscle impairments in patients with knee osteoarthritis. Sports Health. 2012;4(4):284-92.
8. Davis AM, Kennedy D, Wong R, Robarts S, Skou ST, McGlasson R, et al. Cross-cultural adaptation and implementation of Good Life with osteoarthritis in Denmark (GLA:D™): group education and exercise for hip and knee osteoarthritis is feasible in Canada. Osteoarthritis Cartilage. 2018;26(2):211-9.
