Skribenter:
Fodbold er den mest populær sportsgren i Danmark, og er tilmed den sport som trækker flest seer til fjernsynet om søndagen. Men hvilken udvikling har denne sport taget, hvilke krav stiller sportsgrenen til spilleren, og hvad laver en fodboldspiller egentlig i løbet af en 90 minutters fodboldkamp? Dette vil vi se lidt nærmere på nedenfor.
Når man kigger på en fodboldspillers kondital eller såkaldte VO2max (den maximale iltoptagelse) ligger den højere end i mange andre boldsportsgrene. Professionelle fodboldspillers VO2max ligger i gennemsnit omkring 63,7(1)(2). Sammenligner vi dette med håndbold- eller basketballspillere ligger de på henholdsvis 56 og 49(3).
Forskellen set i deres VO2max kan hænge sammen med, at fodboldspillere har et større krav til bedre kondition end en håndbold- eller basketballspiller. Dette kan bl.a. skyldes, at en fodboldspiller typisk spiller op imod 90 minutters kamp, og at der samtidig ikke er fri udskiftning. De to andre sportsgrene har mulighed for at skifte spillerne ud så meget som de ønsker, hvilket kan give spillerne mulighed for flere pauser og at genvinde deres maximal muskelstyrke(3). Til sammenligning med fodbold, så har håndbold og basketball dog et større krav til maximal muskelstyrke og eksplosivitet grundet flere maksimale hop præstationer og maximal isometrisk arbejde ved skub og fysisk kontakt. Af den årsag ser man altså forskelle i disse sportsgrenes spillerkompetencer, hvilket har en klar sammenhæng med deres præstation på banerne.
En professionel fodboldspiller vil under en kamp have en total distance på 10-13 km, hvilket inkluderer både gang, løb og sprint. Dette svarer til en gennemsnits løbehastighed på 7-8km/t, hvilket som udgangspunkt ikke er særligt hurtigt. Grunden til at denne gennemsnithastighed ikke er højere skyldes bl.a. at en fodboldspiller går ca. 60% af en kamp. Kigger man derimod på, hvor tit en spiller skifter hastighed i hans løbehastighed sker dette op imod 1200 gange under en kamp(3).
Fodbold som sportsgren er også konstant i udvikling, da kravene til sportsgrenen ændres og udfordres gennem årene. Kigger man på, hvordan fodbold i Premier League har udviklet sig over 7 sæsoner fra 2006 til 2013, så ses der en tydelig udvikling i intensitet. Den totale distance for en fodboldspiller viser stort set ingen forskel over de 7 sæsoner, hvilket vil sige, at fodboldspillernes samlede antal km løbet pr. kamp ikke har udviklet sig i(4). Derimod har mange andre parameter demonstreret en voldsom stigning:
– Højintense meter løb (19,8-25,1 km/t) steg med 30%(4).
– Sprintmeter (over 25,1 km/t) steg med 35%(4).
– Antal af sprint steg med 85%(4).
Dette viser, at fodbold i højere og højere grad stiller krav til at fodboldspilleren skal udføre et større antal sprint og højintense løb. Samlet set tyder denne udvikling på, at det kan være en fordel at træne sprint, højintensmeter og start/stop (accelerationer og decelerationer), da dette er udviklingen professionel fodbold tager. Samtidig ser det ud til at den totale distance i fodbold ikke ændres, hvorfor fokus som udgangspunkt ikke bør være at træne den lange totaldistance løbetur, men oftere højintense aktioner.
Referencer
1. Wisloff, Helgerud, & Hoff, 1998.
2. Arnason et al., 2004.
3. JL Andersen, Resistance training soccer, Odense 2019.
4. Barnes C, Archer D, Hogg B, Bush M, Bradley P. The Evolution of Physical and Technical Performance Parameters in the English Premier League. Int J Sports Med. 2014 Jul 10;35(13):1095–100.
