Intro
Tab af muskelmasse (atrofi) er et af de største problemer efter operationer ift. tilbagevending til sport og hverdagsaktiviteter. Derfor er dette et stort fokus under den efterfølgende genoptræning. I den første genoptræningfase vil man typisk anvende ikke-vægtbærende øvelser målrettet stimulering af muskulaturen for at mindske muskelatrofi og genetablere god muskelkontakt. Men kan man gøre mere? Hvordan forebygger vi bedst muligt muskelatrofi i den første tid efter operation?
I studiet Takarada et al. (2000) undersøgte man effekten af BFR-stimuli på mindskelse af muskelatrofi på lårmusklerne hos patienter der gennemgik rekonstruktion af forreste korsbånd.16 unge personer deltog i studiet, hvor de blev inddelt i en interventionsgruppe (BFR grp) og en kontrolgruppe (CON grp). Begge grupper modtog sædvanelig genoptræning, men BFR grp startede også med BFR-stimuli (gennemsnits maksimale manchettryk på 238mmHg) på 3. dagen efter operation. De lå med manchetten om låret i 5min efterfulgt af 3min pause (se billede nr. 2). Dette blev gentaget 5 gange i streg, 2 gange dagligt. Proceduren blev udført til 14 dage efter operationen. Før operationen og 14 dage efter blev muskelmassen målet (samlet knæekstensorer og fleksorer). Begge grupper havde et signifikant tab af muskelmasse: CON grp tabte 20,7%, imens at BFR grp kun tabte 9,4 % muskelmasse. Dermed tabte CON grp HELE 11,3% mere muskelmasse end BFR grp. Det store muskelmassetab mellem grupperne blev tydeligt set i atrofi af knæekstensorerne, hvor BFR grp havde signifikant lavere atrofi ift. CON grp. Se billede nr. 3.
Afslutningsvist skal det understreges at muskelatrofi kun er ét af de vigtige elementer i det tidlige genoptræningsforløb. Genvinding af bevægelighed og mindskelse af hævelse i leddet har også meget stor relevans, hvorfor disse fokuspunkter selvfølgelig også skal indgå som en del af den tidligere genoptræning. BFR-stimuli kan heller ikke erstatte normal styrketræning, men kan være et godt supplement og redskab i genoptræningsprocessen.
Køb udstyr til okklusionstræning her:
De bedste produkter fra danske Occlude:
Vil du vide mere om okklusionstræning?
Referencer:
Takarada Y, Takazawa H, Ishii N. Applications of vascular occlusion diminish disuse atrophy of knee extensor muscles. Med Sci Sports Exerc. 2000;32(12):2035-9.