Hvor hyppig er springerknæ og hvorfor er risikoen så høj i håndbold?
Prævalensen for patella tendinopati i håndbold er relativt ubelyst i litteraturen set i forhold til f.eks. basketball (31,9%) og volleybold (44,6%) – men håndbold er forbundet med en risiko for patella tendinopati (Witvrouw et al, 2001, Lian et al, 2005). Et enkelt studie af Lian et al har vist en prævalens 15% for patella tendinpati i elite herre håndbold og 28% af spillerne har tidligere haft symptomer på patella tendinopati (Lian et al, 2005). I studiet havde gruppen ekskluderet 4 håndboldspillere, som ikke kunne træne og var blevet opereret for springerknæ. Inkluderes disse 4 håndboldspillere, så er prævalensen 20-25%. Årsagen til den høje risiko for patella tendinopati i herre håndbold er uklar, men der er formentlig flere ydre faktorer som spiller ind: 1. Stor højde og kropsvægt (Witvrouw et al, 2001, Martens et al, 1982, Kannus et al, 1997, Lian et al, 2003), 2. Træning på relativt hårdt underlag, (Ferretti et al,1986, Ferretti et al, 1985, Ferretti et al, 1990) 3. Mange træninger pr. uge (Ferretti et al, 1986), 4. Mange gentagelser i sprint, spring og retningsskift med stor excentrisk deceleration og hurtig kraftudvikling (Raatikainen et al, 1994, Martens et al, 1982, Karlsson et al, 1992, Cook et al, 2009, Kannus et al, 1997), 5. Stor vertikal springkapacitet (Kannus et al, 1997, Lian et al, 1996, Lian et al, 2003).
Hvorfor rammes mænd oftere end kvinder af springerknæ?
Elite håndboldspillere har en højere risiko end amatør håndboldspillere for patella tendinopati (Kahn et al, 1998). Elite herre håndboldspillere har dobbelt så høj risiko i forhold til kvindelige elitespillere (Cook et al, 1998). Årsagen til dette er uklar, men årsagen skal muligvis findes i at mænd har en større evne til at genere kraft samt en større sprint / spring kapacitet, hvilket giver en større belastning på senen (McNitt-Gray et al, 2000). En anden forskel er selve spillestilen i herre håndbold kontra kvinde håndbold. I herre håndbold er 7,9 % af spillet høj intens løb kontra 2,6% samt 1842,4 ændringer i aktivitet kontra 633 i kvinde håndbold (Michalsik et al 2014). Derudover er herre håndboldspillere betydelig tungere (91.7±7.5 kg) end kvindelig håndboldspillere (69.5±6.5
4kg). Øget kropsvægt er sat i forbindelse med øget risiko for patella tendinopati (Michalsik et al 2014, Witvrouw et al, 2001, Kannus et al, 1997, Lian et al, 2003).
Hvor alvorligt kan et springerknæ blive, hvis det ikke behandles / genoptrænes?
Patella tendinopati kan have alvorlige konsekvenser for en håndboldspiller og vil kunne medføre nedsat præstationsevne, nedsat træningsmængde, pause fra sport, karrierestop og operation. Studier har vist at elite herre håndboldspillere med patella tendinopati kan have lige så stor funktionsnedsættelse som ved akutte traumer, en VISA P score på 58 og gennemsnitlig varighed 32 måneder (Magnusson et al, 2010, Lian et al, 2005).
Referencer
Witvrouw E, Bellemans J, Lysens R, Danneels L, Cambier D. Intrinsic risk factors for the development of patellar tendinitis in an athletic population. A two-year prospective study. Am J Sports Med 2001 March;29(2):190-5.
Lian OB, Engebretsen L, Bahr R. Prevalence of jumper’s knee among elite athletes from different sports: a cross-sectional study. Am J Sports Med 2005 April;33(4):561- 7.
Martens M, Wouters P, Burssens A, Mulier JC. Patellar tendinitis: pathology and results of treatment. Acta Orthop Scand 1982 June;53(3):445-50.
Kannus P. Etiology and pathophysiology of chronic tendon disorders in sports. Scand J Med Sci Sports 1997 April;7(2):78-85.
Lian O, Refsnes PE, Engebretsen L, Bahr R. Performance characteristics of volleyball players with patellar tendinopathy. Am J Sports Med 2003 May;31(3):408- 13.
Ferretti A. Epidemiology of jumper’s knee. Sports Med 1986 July;3(4):289-95
Ferretti A, Puddu G, Mariani PP, Neri M. The natural history of jumper’s knee. Patellar or quadriceps tendonitis. Int Orthop 1985;8(4):239-42.
Ferretti A, Papandrea P, Conteduca F. Knee injuries in volleyball. Sports Med 1990 August;10(2):132-8.
Raatikainen T, Karpakka J, Puranen J, Orava S. Operative treatment of partial rupture of the patellar ligament. A study of 138 cases. Int J Sports Med 1994 January;15(1):46-9.
Karlsson J, Kalebo P, Goksor LA, Thomee R, Sward L. Partial rupture of the patellar ligament. Am J Sports Med 1992 July;20(4):390-5.
Cook J L, Purdam C R. Is tendon pathology a continuum? A pathology model to explain the clinical presentation of load-induced tendinopathy. Br J Sports Med. 43:409–416. doi:10.1136/bjsm.2008.051193,, 2009.
Lian O, Engebretsen L, Ovrebo RV, Bahr R. Characteristics of the leg extensors in male volleyball players with jumper’s knee. Am J Sports Med 1996 May;24(3):380-5
12
Khan KM, Maffulli N, Coleman BD, Cook JL, Taunton JE. Patellar tendinopathy: some aspects of basic science and clinical management. Br J Sports Med 1998 December;32(4):346-55.
Cook JL, Khan KM, Harcourt PR, et al. Patellar tendon ultrasonogra- phy in asymptomatic active athletes reveals hypoechoic regions: a study of 320 tendons. Clin J Sport Med. 1998;8:73-77.
McNitt-Gray JL. Musculoskeletal loading during landing. In: Zatziorsky V, ed. Biomechanics in Sport. Vol. 9 of Encyclopaedia of Sports Medicine. Oxford, England: Blackwell Science; 2000.
Michalsik LB, Aagaard P.Physical demands in elite team handball: comparisons between male and female players. J Sports Med Phys Fitness. 2014 Jun 19. [Epub ahead of print]
Magnusson S. Peter, Henning Langberg and Michael Kjaer. The pathogenesis of tendinopathy: balancing the response to loading. Nat. Rev. Rheumatol. 6, 262–268, doi:10.1038/nrrheum.2010.43, 2010.
