Introduktion
Muskelskader i baglåret er hyppige skader i mange sportsgrene med sprint, løb og høje spark. Et studie fra UFEA har fulgt 23 fodboldklubber fra 2001-2010. I perioden opstod der 2123 skader og den hyppigste diagnose var muskelskader i baglåret (900 skader). Baglårsskader er et stort problem i f.eks. fodbold og trods mange profylaktiske tiltag de seneste år, så er antallet af denne type skader ikke faldet.
Risikofaktorer
Alder
Øget alder er en risikofaktor for skader i baglåret, hvilket er dokumenteret i flere studier (Arnason et al 2004, Hagglund et al 2012, Henderson et al 2010). Årsagen til sammenhænget mellem alder og risici er ukendt, men kan formentlig findes i øget vægt, nedsat styrke, nedsat fleksibilitet omkring hoften, tidligere skader mm.
Fleksibilitet i haserne
Logisk set, så er nedsat fleksibilitet i haserne en risikofaktor for haseskader, men kigger man i litteraturen – så ses der ingen sammenhæng (Prior et al 2009). Studierne har dog en række svagheder ift. tests, da testene ikke er standardiserede, haselængde-testene er ikke valide samt testene udelukker ikke bevægelighed fra f.eks. bækken og lænd. I praksis oplever jeg personlig et sammenhæng mellem stramme haser og baglårsskader.
Styrke i haserne
Styrken i baglåret har traditionelt set været en indikator for baglårsskader, selvom om litteraturen på området er noget blandet. Et Australsk studie har vist at styrken i baglåret før sæsonen ikke er en indikator for baglårsskade i sæsonen (Gabbe et al 2006). Et større dansk studie har dog dokumenteret at excentrisk styrketræning af haserne med Nordic Hamstring nedsætter risikoen for baglårsskader (Arnason et al 2008).
En anden mulig risikofaktorer i forhold til haseskader er styrke-ratioen mellem forlår og baglår, også kaldet H/Q ratio.(Orchard et al 1997). Det skyldes at jo mere kraft forlåret kan genere fremadrettet i svingfasen, jo, mere excentrisk kraft skal baglåret bremse
Tidligere skader
Flere studier har dokumenteret et stort sammenhæng mellem tidligere skader i baglåret og reskader i baglåret. Skadesrisikoen er forhøjet med faktor 2-6 og reskaden sidder ikke nødvendigvis i samme område eller baglårsmuskel. (Prior et 2009) Risikoen for reskader er størst de første 3-8 uger. Den ekstra forhøjede risiko i de første uger skyldes ikke fuldendt heling, dannelse af arvæv, neuromuskulære deficitter eller dysfunktioner efter skaden(Orchard et al 2005). Studier viser at udøvere med tidligere muskelskade i læggen har forhøjet risiko for fiberskader i baglåret.
Andre mulige faktorer
Nedenstående punkter er mulig3 risikofaktorer for baglårsskader, men emnerne er dårligt dokumenteret i litteraturen.
1. Inhiberet glutealmuskulatur (baller) kan muligvis ligge mere stress over på baglårene, da baglåenen skal kompensere for dysfunktionen i glutes.
2. Stramme hoftefleksorer er ifølge studier en mulig risikofaktor for baglårsskader. Dette kan muligvis skyldes at stramme hoftebøjere vil anterior tilte bækkenet og give hasemuskulaturen dårlige arbejdsforhold.
3.Studier indikerer et sammenhæng mellem kropsvægt og baglårsskader.
4.Studier indikeret af ACL-rekonstruktion (forreste korsbånd) med en graf fra haserne øger risikoen for skader i baglåret.
Konklusion
Muskelfiber skader i baglåret er en hyppig skade i mange sportsgrene med sprint, løb og høje spark. Litteraturen viser at tidligere skader, øget alder og nedsat excentrisk styrke i baglårene er indikatorer for skader. Litteraturen viser ingen sammenhæng mellem hasefleksibilitet og baglårsskader.
Referencer
Orchard J, Best TM, Verrall GM. Return to play following muscle strains. Clin J Sport Med 2005; 15: 436-441.
Ekstrand J, Hagglund M, Walden M. Injury incidence and injury patterns in professional football: the UEFA injury study. Br J Sport Med 2011; 45: 553-558.
Chumanov ES, Heiderscheit BC, Thelen DG. Hamstring musculotendon dynamics during stance and swing phases of high-speed running. Med Sci Sports Exer 2011; 43: 525-532.
Thelen DG, Chumanov ES, Best TM, Swanson SC, Heiderscheit BC. Simulation of biceps femoris musculotendon mechanics during the swing phase of sprinting. Med Sci Sports Exer 2005; 37: 1931-1938.
Chumanov ES, Heiderscheit BC, Thelen DG. The effect of speed and influence of individual muscles on hamstring mechanics during the swing phase of sprinting. J Biomech 2007; 40: 3552-3562.
Schache AG, Dorn TW, Blanch PD, Brown NA, Pandy MG. Mechanics of the human hamstring muscles during sprinting. Med Sci Sports Exer 2012; 44: 647-658.
Arnason A, Sigurdsson SB, Gudmundsson A, Holme I, Engebretsen L, Bahr R. Risk factors for injuries in football. Am J Sports Med 2004; 32: S5-16.
Hagglund M, Walden M, Estrand J. Risk factors for lower extremity muscle injury in professional soccer: the UEFA injury study. Am J Sports Med 2012; 41: 327-335.
Henderson G, Barnes CA, Portas MD. Factors associated with increased propensity for hamstring injury in English Premier League soccer layers. J Sci Med Sport 2010; 13: 397-402.
Gabbe BJ, Bennell KL, Finch CF. Why are older Australian football players at greater risk of hamstring injury? J Sci Med Sport 2006; 9: 327-333.
Prior M, Guerin M, Grimmer K. An evidence-based approach to hamstring strain injury: a systematic review of the literature. Sports Health 2009; 1: 154-164.
Sherry MA, Best TM. A comparison of 2 rehabilitation programs in the treatment of acute hamstring strains. J Orthop Sports Phys Ther 2004; 34: 116-125.
Gabbe BJ, Bennell KL, Finch CF, Wajswelner H, Orchard JW. Predictors of hamstring injury at the elite level of Australian football. Scand J Med Sci Sports 2006; 16: 7-13.
Orchard J, Marsden J, Lord S, Garlick D. Preseason hamstring muscle weakness associated with hamstring muscle injury in Australian footballers. Am J Sports Med 1997; 25: 81-85.
Fousekis K, Tsepis E, Poulmedis P, Athanasopoulos S, Vagenas G. Intrinsic risk factors of non-contact quadriceps and hamstring strains in soccer: a prospective study of 100 professional players. Br J Sport Med 2011; 45: 709-714.
Zvijac JE, Toriscelli TA, Merrick S, Kiebzak GM. Isokinetic concentric quadriceps and hamstring strength variables from the NFL scouting combine are not predictive of hamstring injury in first-year professional football players. Am J Sports Med 2013; 41:1511-1518.
Engebretsen AH, Myklebust G, Holme I, Engebretsen, Bahr R. Intrinsic risk factors for hamstring injuries among male soccer players: a prospective cohort study. Am J Sports Med 2010; 38: 1147-1153.
Warren P, Gabbe BJ, Schneider-Kolsky M, Bennell KL. Clinical predictors of time to return to competition and of recurrence following hamstring strain in elite Australian footballers. Br J Sports Med 2010; 44:425-419.
De Visser HM, Reijman M, Heijboer MP, Bos PK. Risk factors of recurrent hamstring injuries: a systematic review. Br J Sport Med 2012; 46: 124-130.
Van Beijsterveldt AM, van de Port IG, Vereijken AJ, Backx FJ. Risk factors for hamstring injuries in male soccer players: a systematic review of prospective studies. Scand J Med Sci Sports 2013; 23: 253-262.
A. Arnason, T. E. Andersen1, I. Holme, L. Engebretsen and R. Bahr: Prevention of hamstring strains in elite soccer: an intervention study. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports Volume 18, Issue 1, pages 40–48, February 2008
