Skribenter:
Erik Risum, Fysioterapeut, Produktspecialist FysioLab.dk
Skulderen er det led i kroppen som oftest ”går af led” (1). Skulderen kan dislokere fortil, bagtil eller til siden, hvor 96% af tilfældene sker fortil på skulderen. Denne type dislokation sker oftest ved et traume som kan være direkte kraftpåvirkning på skulderleddet eller et fald (2). Det ses bl.a. at mænd har hyppigere tildens til denne skade end kvinder, hvilket kan skyldes at mænd i højere grad deltagerere i kontaktsport end kvinder (2).
En skade som skulder dislokation kan have medfølgende skader såsom løsrivelse af labrum (bruskskade), ruptur (overrivning) af de kapsulære ligamenter (ledbånd) og brud på ledskålen. Grundet følgeskaderne kan skulderen have tendens til at ”gå af led” igen, hvilket har betydning for skulderens efterfølgende stabilitet og kan dermed føre til kronisk instabilitet i skulderen(3).
Et studie har vist, at personer under 40 år har en øget risiko for skulder dislokation, og at jo yngre man er når dislokationen af skulderen sker, jo større risiko er der for at skaden kan ske igen(3).
Skal du så vælge en operation, hvis denne skade opstår?
Studier har undersøgt effekten af operation ift. ikke operation hos unge aktive mænd med førstegangs skulder dislokerer (4). Her i disse studier blev der ikke fundet forskel på operation ift. ikke operation gruppen 2 år efter skulderen er ”gået af led” (4). Her fandt de bl.a. også at der ikke var en forskel på hvornår de kunne vende tilbage til deres sportsgren og deres livskvalitet 2 år efter førstegangs dislokation.
Der er generelt lav evidens for at benytte skulderstøttebind som angiveligt skulle have en forebyggende effekt for at undgå at skulderen går af led efter at dette er sket tidligere (5). Det kan dog være en idé at have en støttebind eller tape på skulderen, da dette kan give en følelsen af at skulderen er mere stabil og dermed være mere mental klar til sport og aktivitet igen.
Referencer
1. Blake, R. & Hoffman, J. 1999. Emergency department evaluation and treatment of the shoulder and humerus. Emerg Med Clin North Am, 17, 859-76, vi.
2. Monk, A. P., Garfjeld Roberts, P., Logishetty, K., Price, A. J., Kulkarni, R., Rangan, A. & Rees, J. L. 2013. Evidence in managing traumatic anterior shoulder instability: a scoping review. Br J Sports Med.
3. Tsai, L., Wredmark, T., Johansson, C., Gibo, K., Engstrom, B. & Tornqvist, H. 1991. Shoulder function in patients with unoperated anterior shoulder instability. Am J Sports Med, 19, 469- 73.
4. Handoll, H., Al-Maiayah, MA. 2010. Surgical versus non-surgical treatment for acute anterior shoulder dislocation Cochrane Database Syst Rev.
5. Dickens, J. F., Owens, B. D., Cameron, K. L., Kilcoyne, K., Allred, C. D., Svoboda, S. J., Sullivan, R., Tokish, J. M., Peck, K. Y. & Rue, J. P. 2014. Return to play and recurrent instability after in-season anterior shoulder instability: a prospective multicenter study. Am J Sports Med, 42, 2842-50.
