Din kurv
Gratis fragt v/køb over DKK 1.500,-
14 dages returret
0
0

Spørg eksperterne: Hvordan slipper jeg af med min seneknude i håndleddet?

Skribenter:

Erik Risum, Fysioterapeut, Produktspecialist FysioLab.dk

Spørgsmål:

Hej FysioLab.dk. Jeg har tidligere haft en seneknude i mit venstre håndled. Seneknuden gav ingen symptomer og forsvandt af sig selv i løbet af nogle uger. Nu har jeg fået en ny på undersiden af mit højre håndled. Problemet er, at denne gang er den mere hævet, gør ondt og har generet mig gennem 2 måneder, når jeg vægttræner og spiller håndbold. Hvordan slipper man af med sådan en seneknude?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. En seneknude / ganglion er en udposning på ledkapslen eller seneskeden med et gelagtig væskeindhold. 30-40% af alle håndledsganglioner er placeret på undersiden af håndleddet (Volar) og de opstår ofte spontant eller i relation til gentagende bevægelser – især i yderstillinger.  Håndledsganglioner er oftest uden symptomer og forsvinder af sig selv. I første omgang vil man afprøve en aflastende bandage f.eks.Bauerfeind Manutrain eller DonJoy Manuforce. Hvis ganglionet giver problemer og ikke forsvinder af sig selv, så kan en læge punktere seneknuden, suge væsken ud og ligge kortikosteroid injektion. Den metode er effektiv ved 65%. Hvis den medicinske behandling ikke har effekt, kan man prøve kirurgi. Kirurgi med fjernelse af ganglionet samt ”stilken” er effektiv ved 95%.

Referencer:

Nielsen NH, Jensen NV. Ganglion – seneknude på hånd og håndled. Ugeskrift for Læger 2007; 169 : 1303-5

Thornburg LE. Ganglions of the hand and wrist. J Am Acad Orthop Surg 1999;7:231-8.

Vo P, Wright T, Hayden F, et al. Evaluating dorsal wrist pain: MRI diagnosis of occult dorsal wrist ganglion. J Hand Surg 1995; 20: 667.

Esteban JM, Oertel YC, Mendoza M, Knoll SM. Fine needle aspiration in the treatment of ganglion cysts. South Med J 1986;79:691-3.

Richman JA, Gelberman RH, Engber WD, Salamon PB, Bean DJ. Ganglions of the wrist and digits: results of treatment by aspiration and cyst wall puncture. J Hand Surg 1987;12:1041-3.

Stephen AB, Lyons AR, Davis TR. A prospective study of two conservative treatments for ganglia of the wrist. J Hand Surg [Br] 1999; 24: 104.