Skribent:
Erik Risum, Fysioterapeut, Produktspecialist FysioLab.dk
Det bagerste korsbånd (posterior cruciate ligament, PCL) er et ledbånd i knæleddet som fungerer som stabilisator i leddet som modstår overdreven bagud glidning af skinnebensknoglen ift. lårbensknoglen. Derudover agerer PCL også som stabilisator af knæleddet til at undgå overdreven rotation især mellem 90 til 120 grader knæbøjning (1). Desværre kan dette ledbånd (også kaldt ligament) blive beskadiget og kræve et længerevarende genoptræningsforløb, som vi vil komme ind på nedenfor.
Beskadigelse af PCL:
De fleste PCL skader er associeret med flerligaments knæskader og graden af PCL-skaden hænger typisk sammen med tilstedeværelsen af andre ligamentskader. PCL-skader kan ske i flere forskellige situationer. Typisk beskadiges PCL ved køretøjsulykker, når bagudrettet kraft påføres direkte på skinnebensknoglen med bøjet knæ grundet pludselig påvirkning af instrumentbrættet under en kollision fx med et andet køretøj (2). Derudover kan PCL skader ske i sportssituationer, hvor fodbold er blevet rapporteret til at være en af de mest almindelige sportsgrene som er skyld i PCL skader (2). Ifølge et nyligt kohortestudie udført af Lundblad et al. fra 2020, så er PCL skades raten mellem 0.0 og 0.040 pr. 1000 timer over de 17 sæsoner (2). Dette betyder, at et fodboldhold kan forvente 0.06 PCL skader pr. sæson, og dermed én PCL skade hver 17nd sæson. Andre studier har dog vist, at PCL-skader svarer til 2.0% af de samlede antal skader (3).
Ifølge Lundblad et al. er skadesmekanismen i 54% af tilfældene kontakt med en anden spiller eller et objekt. Herunder var det oftest kontakt under spark (13.4%), efterfølgende takling (9.1%) og kollision (9.1%) som bidrog til skaderne. Ved ikke-kontakt PCL-skade var drejning den mest almindelige skadesmekanisme (18.2%) (2).
Operation eller konservativ behandling:
Forskellige kliniske ledbåndsstabilitets tests kan være medvirkende til at vurdere PCLs tilstedeværelse. Derudover anvendes MRI oftest til at bekræfte om der er tilstedeværelse af PCL overrivning og om andre strukturer i knæet er beskadiget (4, 5).
Jævnfør Dansk Ortopædisk Selskabs reference program for ledbåndsskader i knæleddet fra 2006, så er valg af behandlingsform styret i høj grad af lokale traditioner. Akutte ligamentskader som fx PCL-skader behandles nu i højere grad med bandagering og hurtig, imens at mere omfattende skader behandles operativt. Akutte, isolerede PCL-skader (grad 1 og 2) behandles konservativt, imens at patienter med flerligamentsskade i knæet bør opereres subakut (inden for 3 uger). Ved grad 3 PCL-skade bør knæet undersøges subakut på en flerligamentskirurgi afdeling (4).
Genoptræning efter PCL-skade:
Overordnet set, så er formålet med rehabilitering efter en ligamentskade at genvinde normal bevægelighed i knæet, muskelstyrke og funktion (4). Studier har demonstreret, at det er muligt efter konservativ behandling af PCL skader at opnå gode subjektive langtidsholdbarer resultater, mulighed for tilbagevenden til sport og succesfuld heling af PCL gennem MRI-scanning (5).
Et studie af Agolley et al. fra 2017 undersøgte konservativ behandling efter PCL-skade i 46 professionelle eller semiprofessionelle atleter (rugby og fodbold). Disse skadede spillere anvendte til at starte med en knæskinne efterfulgt af individuel genoptræning. Deres gennemsnits tid til tilbagevenden til sport var 16 uger, og to år efter skaden var 91.3% af spillerne på samme eller højere sportsniveau som før skaden (6).
Et eksempel på et konservativt genoptræningsforløb kan ses her nedenfor (jf. Wang et al. 2018):
– Fase 1 – Beskyttelsesfasen (Uge 1-6): Fokus på at nedbringe hævelse i knæleddet, øge bevægeligheden indenfor de anbefalede begrænsninger, normalisering af gang og reaktivering af lårmusklen. Typisk er knæet immobiliseret 2-4 uger ved brug af fx skinne.
– Fase 2 – Overgangsfasen (Uge 6-12): Målet er her at forbedre proprioceptionen og styrken i underekstremiteten så let aktivitet kan udføres uden smerte og hævelse. Patienten er fuldt vægtbærende og skal gerne have fuld bevægelighed.
– Fase 3 – Funktionel fase (Uge 12-16): Målet er at vende tilbage til lette aktiviteter som fx let løb, imens at styrke, proprioception og neuromuskulær kontrol øges for at genstabe dynamisk stabilitet omkring knæleddet.
Fase 4 – Tilbagevenden til sport (Uge 16-24): Afsluttende fase har fokus på fuld-styrke og funktionalitet, udholdenhed og sport-specifik træning osv. for at forebygge eventuel re-skade. Sportsrelaterede aktiviteter kan være muligt efter 6 måneder.
I et studie af Pierce et al. fra 2013 introduceres også specifikke træningsprotokoller til PCL-skade rehabilitering – både efter operation og ved konservativ behandling. Dette studie vurderer, at rehabilitering efter PCL-skade skal omhandle progressiv vægtbæring, styrkelse af lårmuskulaturen og følge principperne for tidlig immobilisering (hvis der er behov for dette), passiv øgning af bevægelighed og progressiv rehabilitering. De angivende protokoller i dette studie er mere specifikke med fokus på bl.a. hvilke forbehold der skal tages og hvilke mål der er med hver fase (7). Studiet varierer selvfølgelig ift. studiet fra Wang et al. 2018, men de følger samme principper indenfor rehabilitering. Desuden er der ingen fast træningsprotokol som til dags dato kan tilskrives at være den bedste behandling, da rehabilitering afhænger af skaden og individet som skal udføre genoptræningen.
Efter en PCL-skade kan det være en god idé at brug en knæskinne til den sport du gerne ville tilbage til for at beskytte knæet imod uhensigtsmæssige stillinger.
Referencer:
1. Logterman et al. 2018: ’Posterior Cruciate Ligament: Anatomy and Biomechanics’
2. Lundblad et al. 2020: ’Epidemiological Data on LCL and PCL Injuries Over 17 Seasons in Men’s Professional Soccer: The UEFA Elite Club Injury Study’
3. Krutsch et al. 2016: ’Increase in ACL and PCL injuries after implementation of a new professional football league’
4. Dansk Ortopædiske Selskab, 2006: ’Reference program for ledbåndsskader i knæleddet’
5. Wang et al. 2018: ’Nonoperative Treatment of PCL Injuries: Goals of Rehabilitation and the Natural History of Conservative Care’
6. Agolley et al. fra 2017: ’A case series of 46 patients with Hughston grade II and II PCL injuries reporting on return to sport outcomes of non-operative treatment’
7. Pierce et al. 2013: ’Posterior cruciate ligament tears: functional and postoperative rehabilitation’
