Akillesseneoverrivning

Introduktion:

Akillesseneoverrivninger er noget som mange af os har hørt er sket i badmintonhallen for ældre mænd, men forekommer det i virkeligheden her og hvorfor?

Akillessenen er vores stærkeste og største sene som vi har i kroppen og har som opgave at overføre kraft fra lægmusklen til foden under fx løb, hob og retningsskift (7). Da vi bruger akillessenen under et højt antal gentagende bevægelser i dagligdagen og under sportsaktiviteter, så består musklen primært af type 1 muskelfiber (90-95%), hvilket giver den evnen til at være meget udholdende (7). Derudover har studier vist, at akillessenen er en enorm stærk struktur ved at denne skal kunne udholde belastning svarende til 4-12,5 gange personens kropsvægt under afsæt, sprint, retningsskift eller spring (8). Men i nogle tilfælde kan akillessenen ikke udholde den kraft og belastning som den udsættes for, hvorfor akillesseneoverrivninger bliver aktuelt.

Akillesseneoverrivning er den hyppigste seneoverrivning som forekommer under idrætsaktivitet (1, 2), og skaden forekommer oftest hos mænd i alderen 30-49 år (3, 4). Forekomsten af denne skade har været stigende igennem de sidste 20 år fra 27 til 31 pr. 100.000 personer (5). Dette kan muligvis tilskrives at der er sket en forøgelse i deltagelse i sport med høj intensitet for den midaldrende del af befolkningen (1, 3). Ved nærmere undersøgelse har man fundet, at akillesseneoverrivninger i de skandinaviske lande oftest sker i sportsgrene som badminton, fodbold og håndbold (6, 4). Et amerikansk studie fra 2013 har demonstreret at alle akillesseneoverrivninger i USA er 42% i basketball, 13% tennis og 12% amerikansk fodbold(2). Med disse sportsgrene som primære årsag til skaden, så peger det i retningen af, at skaden også typisk sker ved gentagende eksplosive kraftudviklinger over ankelledet.

Mere specifikt, så har man fundet ud af, at akillesseneoverrivninger typisk forekommer under kraftfuld excentrisk belastning (hvor musklen skal holde ”igen”) i såkaldt dorsal fleksion (hvor foden bevæges nedad ) ved hurtig afsæt fra jorden som fx spring, sprint eller retningsskift (9). Undersøger man på video, hvordan disse skader sker, så ser man, at det oftest opstår når spilleren sætter foden tilbage for at accelerere fremad i et sprint eller ved et retningsskift. Her ville man også oftest kunne se i slowmotion af læggen vil lave et lille hop i øjeblikket, hvor akillessenen springer fra hæftet. Spilleren er typisk ikke i tvivl om, hvad der er sket og kigger oftest tilbage, da spilleren oplever en følelse af en person der påfører et spark bagfra på underbenet.

Hvis dette er noget du har oplevet eller er i tvivl om det er sket for dig, så kan det være en god idé at opsøge en læge eller fysioterapeut, da der er en række tests som kan bekræfte eller afkræfte dette. Typisk ville en såkaldt ”calf squeeze” test være foretrukken sammen med ultralydscanning af akillessenen. Hvis der er mistanke ved disse test om en overrivning, så vil der derefter blive taget en MR-scanning for at be- eller afkræfte en total overrivning.

Læs mere om hvordan du forebygger, behandler og genoptræner efter en akillesseneruptur her:

Akillesseneoverrivning – Behandling, genoptræning og forebyggelse

Andre artikler om akillessene problematikker

https://fysiolab.dk/overbelastning-af-achillessenen-og-traening/

Referencer:

1. Esben Kjeldgaard Jensen, Cand. Scient. Fys. Exam. Sportsfysioterapeut, FAGLIGT KATALOG AKILLESSENE RUPTUR. Dansk selskab for sportsfysioterapi. Metodevejledere: Lina Ingelsrud og Lisbeth Lund Pedersen Faglig Vejledere: Mark Strøm og Mikkel Ammentorp. 14. SEPTEMBER 2021
2. Clayton, R.A. and C.M. Court-Brown, The epidemiology of musculoskeletal tendinous and ligamentous injuries. Injury, 2008. 39(12): p. 1338-44.
3. Raikin, S.M., D.N. Garras, and P.V. Krapchev, Achilles tendon injuries in a United States population. Foot and Ankle International, 2013. 34(4): p. 475-480.
4. Józsa, L., et al., The role of recreational sport activity in Achilles tendon rupture. A clinical, pathoanatomical, and sociological study of 292 cases. Am J Sports Med, 1989. 17(3): p. 338-43.
5. Houshian, S., T. Tscherning, and P. Riegels-Nielsen, The epidemiology of Achilles tendon rupture in a Danish county. Injury, 1998. 29(9): p. 651-4.
6. Ganestam, A., et al., Increasing incidence of acute Achilles tendon rupture and a noticeable decline in surgical treatment from 1994 to 2013. A nationwide registry study of 33,160 patients. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, 2016. 24(12): p. 3730-3737.
7. Barfod, K., et al., Dansk Akillessendatabase: Statusrapport Marts 2019. 2019: Dansk Akillessenedatabase.
8. Maffulli, N. and L.C. Almekinders, The Achilles Tendon. 2007: Springer.
9. Fukashiro, S., et al., In vivo Achilles tendon loading during jumping in humans. Eur J Appl Physiol Occup Physiol, 1995. 71(5): p. 453-8.
10. Lemme, N.J., et al., Epidemiology and Video Analysis of Achilles Tendon Ruptures in the National Basketball Association. Am J Sports Med, 2019. 47(10): p. 2360-2366.