Akillesseneoverrivning – Behandling, genoptræning og forebyggelse

Skribenter:

Som nævnt i en af de tidligere artikler (Læs artiklen her: Akillesseneoverrivning), så ser der ud til at ske en stigning i antallet af akillesseneoverrivninger (1). Dette skyldes bl.a. en stigning i antallet af ældre, overvægtige og sportsaktive middel aldrende personer (2). Skulle du være så uheldig at have foretaget en akillesseneoverrivning, hvordan får du så den bedste behandling og genoptræning?

Operation eller konservativ behandling

Der er udarbejdet flere studier som prøver at skabe klarhed over, hvilken behandlingsmetode som er bedst: 1. operation eller 2. konservativ behandling. Det diskuteres fortsat. Tidligere har operation været favoriseret, da dette så ud til at medvirke til færre re-skader i form af en ny akillesseneoverrivning ift. konservativ behandling som primært bestod af immobilisering (3). Nyere studier har dog medvirket til, at der er kommet større fokus på anvendelsen af konservativ behandling. Dette skyldes, at behandlingen har ændret fokus til tidlig funktionel rehabilitering, som ser ud til at bidrage til en lav sandsynlighed for re-skade og positive funktionelle forbedringer blandt patienterne (4). Der er altså en lignende effekt af konservativ behandling (funktion rehabilitering) og operation (5, 6). Det skal dog nævnes, at ved at undergå operation vil der altid være en forøget risiko for komplikationer, hvilket ift. operation typisk vil være infektioner (4).

Specifik træningsprotokol

Litteraturen peger på, at det vigtigste i behandlingsforløbet er, at der tidligt i genoptræningsfasen, om det så er efter operation eller ved konservativ behandling, er fokus på funktion rehabilitering (2, 3, 7, 8). Dvs. mindre tid immobiliseret og hurtigere i gang med mobilisering og vægtbærende aktiviteter.

Et studie af Christensen et al. fra 2020 har foretaget en litteraturgennemgang med formålet bl.a. at kunne beskrive, hvilken specifik styrketræningsprotokol som ville være mest effektiv i de første 8 uger efter en akut overrivning af akillessenen. De har dog måtte konkludere, at de fleste studier ikke inkluderer tilstrækkelig information omhandlende den anvendte træning, hvorfor de ikke mente at kunne komme frem til nogle konkrete anbefalinger (8).

Park et al. udgav i 2020 en oversigtsartikel med fokus på behandling af akut akillesseneoverrivning (2). Her konkluderer de, at rehabilitering de første 6 måneder efter en akut akillesseneoverrivning er enorm essentiel ift. at opnå et godt resultat fra behandlingen. I deres konklusion kommer de nærmere en anbefaling ift. tidlig rehabilitering som lyder således: De første 2 mdr. fokus på at forebygge re-skade og på at forbedre lægmusklens styrke i den efterfølgende måned. Efter 3 mdr. og frem til 6. mdr. efter skaden, så skal rehabiliteringen målrettes tilbagevenden til sport gennem gradvis stigende styrketræning og proprioceptiv træning.

Der er ingen velunderbygget specifik træningsprotokol som vi kan pege i retningen af, men fokus skal være på tidlig funktionel rehabilitering.

Atlet eller motionist – Forskel i behandlingen?

Da operation typisk peger i retningen af at medvirke til en større mulighed for at vende tilbage til højniveau sportsaktivitet pga. lavere rate af re-skade, så vil dette ofte være løsningen for atleter (7). Til gengæld så vil konservativ behandling ofte være førsteprioritet for ikke-atleter, som vil vende tilbage til almindelig hverdag og let fysisk aktivitet.