Din kurv
0

Akut skadesbehandling

Intro

Ved pludselig og akutte skader, f.eks. forstuvninger af anklen og vrid i knæet, kan de første timer være afgørende for hvordan resten af forløbet bliver. Det er afgørende at opnå kontrol over patologien ved at reducere blødning og hævelse, smertelindre og kontrollere at skaden ikke forværres. Et vigtig værktøj til at kontrollere denne type skader er behandling efter P.R.I.C.E.M-princippet. P.R.I.C.E.M er en udbygning af det kendte R.I.C.E-princip. Bogstaverne i P.R.I.C.E.M står for hver sin behandlingsintervention:

P: Protection
R: Rest
I: Ice
C: Compression
E: Elevation
M: Mobilisation.

PRICEM

Protection og Rest:
De første 2 punkter i PRICEM, beskyttelse og ro, hænger tæt sammen. Den igangværende aktivitet skal øjeblikkelig stoppes, så skaden på f.eks. ledbånd eller muskler, ikke forværres og den beskadigede struktur skal aflastes. Ved kraftige ankelforstuvninger eller vrid i knæ under f.eks. en håndboldkamp anbefales krykker lige umiddelbart efter skaden, så benene ikke stresses yderligere. Ved alvorlig knæskader anbefales det yderligere at påføre en knæskinne for total aflastning. Et par krykker og en justerbar Knæskinne burde være at finde i alle sportsklubber. Hvor længe skaden skal beskyttes eller holdes i ro, afhænger i høj grad af skadens alvorlighed.

Ice:
Hurtigst mulig efter skaden er opstået anbefales nedkøling med is med ispose af den involverede struktur. Isen får blodkarrene til at trækkes sig sammen og minimerer blødningen i området. Effekten ift. sammentrækningen af blodkarrene er minimal og sker langsomt, så derfor skal man altid ligge kompression før is. Den primære fordel ved isning af skaden er lokal smertelindring. Isen må ikke komme direkte på huden, da der er risiko for forfrysninger og kan med fordel ligges uden på et lag af kompression.
Behandlingen med is bruges 20 minutter hver time i minimum 3 timer og så længe der er effekt eller efter behov.

Compression
Kompression er den vigtigste del af den akutte skadesbehandling efter aktiviteten er stoppet og den skadede struktur er beskyttet og i ro. Her er en kompressionsforbinding det mest effektive. I de første par timer efter skaden må kompressionen gerne være meget stramt for at minimere hævelse og reducere blødningen. Efter de første par timer bæres en mere moderat stram kompression. Om natten anbefales at fjerne kompressionsforbindingen eller bruge et løst bind for at undgå at stoppe blodcirkulationen og derved lave vævsskader. Ud over kompression kan kinesiotape overvejes ift. at minimere og fjerne blødningen i vævet.

Elevation
Den skadede regionen bør eleveres over hjertehøjde, da det hjælper med at minimere blødningen og reducere hævelsen. Det anbefales at bruge elevation regelmæssig så længe der er hævelse.

Mobilisation:
Relativ kort tid efter skaden anbefales let mobilisering for at bruge kroppens venepumpe system til at transportere hævelsen væk fra det beskadigede område, f.eks. ved at lige på rygge med benet op og bevæge foden frem og tilbage i tilfælde af en ankelforstuvning.

Smertestillende

“Ved akutte skader (muskel-, ligament- og seneskader, samt frakturer) bør der ikke behandles med perorale NSAID. Midlerne bør kun i enkelte tilfælde anvendes kortvarigt (få dage) til smertelindring. Nyere undersøgelser tyder på, at der kun er en beskeden effekt på helingsprocessen initialt, mens helingen på længere sigt hæmmes.
Paracetamol bør være førstevalg til
smertelindring, såfremt der ikke er kontraindikationer”

(Sundhedstyrelsen, 2007)
Ved kraftige smerter kan en støddosis på 400-600mg ibufuron bruges I 2-3 dage sideløbende med 1g paracetamol. Det anbefales at holde sig til paracetamol, hvis det er mulig.

Afrunding

Ved at bruge de simple principper i PRICEM kan du sikre dig og dine næste en kortere og mindre smertefuld skadesperioder med færre komplikationer og hurtigere tilbagevending til sport. FysioLab anbefaler ved alvorlig skader eller ingen bedring efter 3-4 at man opsøger skadestue, læge eller fysioterapeut for videre udredning af skaden og planlægning af det videreforløb ift. undersøgelse, behandling og genoptræning. Yderligere anbefales der at efter alle skader, selv mindre, genoptrænes for at undgå reskader eller værre skader.

Kilder:
Brukner, Peter og Khan, Karim: Clinical Sports Medicine, 2006
Peterson, Lars og Renström, Per: Sports Injuries – their prevention and treatment, 2011
Sundhedsstyrrelsen: Vejledning om behandling af idrætsskader med nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, 2007
Read, M (2008). Concise Guide to Sports Injuries. Churchill Livingstone Elsevier.

Bliv klædt rigtigt på til din skiferie.

- se her hvor du kan møde os i løbet af efteråret 2024 og vinteren 2025.