Spørgsmål
Hej fysiolab. Jeg er en 39 årig mand og tidligere elite håndboldspillere. For 11 år siden pådrog jeg mig en alvorlig knæskade under en håndboldkamp, hvor jeg ødelagde mit forreste korsbånd samt yderste menisk. Efterfølgende blev jeg opereret med god effekt, men efter 8 år begyndte jeg at døje med tiltagende ømhed og stivhed i knæet. Efter en undersøgelse ved en specialelæge i knæ samt en røntgen fik jeg konstateret slidgigt i mit knæ som følge af min tidligere skade. Problemet er nu at jeg til daglig døjer med smerte rog stivhed i knæet, hvilket påvirker min hverdag og livskvalitet. Jeg ved I til daglig arbejder med sportsfolk, så hvad er jeres erfaringer med dette emne?
Svar
Mange tak for dit spørgsmål. Du har desværre oplevet at større knæskader ikke kun påvirker knæet på den korte banen, men også på den lange bane. Udvikling af knæatrose / slidgigt i knæet er en relativ hyppig følgediagnose i forbindelse med større traumer som dit. Forandringer i knæet i forbindelse med den ødelagte brusk og atrose er praktisk talt næsten umulig at ændre grundet bruskens dårlige regenerationsevne. De tiltag vi har gode erfaringer med ift. knæatrose er at tilpasse dit aktivitetsniveau, så du ikke overbelaster strukturerne i knæet. Derudover kan du med fordel arbejde med styrketræning af muskulaturen omkring knæet samt stabilitetstræning. I forhold til at reducere smerte har vi gode erfaringer med akupunktur samt TENS (Transcutaneous electrical nerve stimulation). TENS er en let og billig metode til at smertelindre derhjemme uden bivirkninger, f.eks. ved hjælp af Cefar Easy. Derudover har mange patienter med svær slidgigt glæde af knæebandager udviklet til knæatrose, f.eks. OA Adjuster 3 fra DonJoy, som mekanisk kan aflaste knæet ved at skabe separation i det påvirkede ledkammer.
Referencer
Jeanette Ezzo et al: Acupuncture for osteoarthritis of the knee: A systematic review, Arthritis & Rheumatism, Volume 44, Issue 4, pages 819–825, April 2001
Osiri M et al: Transcutaneous electrical nerve stimulation for knee osteoarthritis, Cochrane Database Syst Rev. 2009;(4):CD002823.
Komistek RD et al: An in vivo analysis of the effectiveness of the osteoarthritic knee brace during heel-strike of gait. J Arthroplasty. 1999 Sep;14(6):738-42.
Lange AK et al: Strength training for treatment of osteoarthritis of the knee: a systematic review. Arthritis Rheum. 2008 Oct 15;59(10):1488-94. doi: 10.1002/art.24118.