Spørgsmål
Hej Fysiolab. Jeg har læst en del på jeres hjemmeside, men har ikke kunne finde svaret på følgende spørgsmål. Hvilken type proteinpulver er mest optimal at indtage efter træning ift. muskelvækst og styrke. På forhånd tak.
Svar
Mange tak for dit spørgsmål. Den mest vigtige kilde til at dække dit daglige proteinbehov(Cirka 2g pr. kg. kropsvægt) er din generelle kost. Når kosten er optimeret, så kan mange med fordel supplere op med proteinpulver f.eks. efter træning. Skal man vælge én type protein til efter træning, så vil whey (valle) være at foretrække – men en kombination af whey + kasein vil være mest optimalt. Kombinationen med whey + kasein kan fås ved at supplere med kaseinproteinpulver eller blande sit whey op med mælk. Fordelen ved whey er, at denne type proteinpulver i højere grad øger proteinsyntesen (muskelopbygningen) ift. kasein som i højere grad reducerer proteindegeneration efter træning (muskelnedbrydningen)