Spørgsmål
Hej Fysiolab, min træningspartner og jeg har længe diskuteret, hvornår det er bedst at indtage kreatin i forbindelse med træning. Min makker mener det er bedst at indtage kreatin før træning, da det så er tilgængelig for kroppen under træning. Personlig mener jeg det er bedst efter træning, da kroppen er mere modtagelig der. Hvem af os har ret?
Svar
Hej
Ifølge et nyt studie fra 2013 fra Nova Southeastern University, er muskelcellerne i bedre stand til at optage kreatin efter et træningspas. Studiet sammenlignede kreatinindtag før og efter træning, og studiet viste at deltagerne som indtog kreatin efter træning øgede deres muskelmasse dobbelt så meget som den anden gruppe. Studiet viste derudover at gruppen som indtog kreatin efter træning øgede styrken i bænkpres mere og tabte mere fedt end gruppen som indtog kreatin før træning. Resultatet af studiet til højre.
Mvh.
Thomas Bay, Sport112.dk
Fysioterapeut og fysisk træner
Referencer
J Int Soc Sports Nutr. 2013 Aug 6;10(1):36.: The effects of pre versus post workout supplementation of creatine monohydrate on body composition and strength
Relaterede artikler
https://fysiolab.dk/valleprotein-eller-kasein/