Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) er en tilstand karakteriseret ved smerte på forsiden af knæet på og omkring knæskallen. Det er den hyppigste idrætsmedicinske knæskade og er almindelig ved aktive idrætsudøvere.
Tilstanden består af flere forskellige symptomer og dækker over flere dybere diagnoser, f.eks. chondromalacia patellae (Bruskskader bag på knæskallen) og malalignmentsyndrom af patella (Fejlstilling af knæskallen). Alle diagnoserne ved PFPS har dog relation til patellofemoralleddet, hvilket er leddet mellem femur (lårbensknoglen) og patella (knæskallen). De disponerende faktorer for PFPS kan bl.a være forkortet quadriceps, ændret rektruttering af VMO, hypermobil patella samt ekspositions tid for træning.
Knæskallen glider i en rende i bunden af femur, og begge kontaktfalder er beklædt med brusk. Optimal tracking af patella er afgørende for optimal knæfunktion og et smertefrit knæ.
Det kliniske billede, som tegner sig for denne type patienter er smerte for til i knæet. Smerterne forværres ved trappegang, cykling og det at sidde med flekteret knæ i længere tid af gangen (movie sign). Atleten vil ofte klage over krepitation (knitrende/knagende fornemmelser) i knæet og muligvis knæsvigt under aktivitet. Der ses ofte et sammenhæng mellem excessiv belastning af ekstensorstrukturerne omkring knæet og PFPS, f.eks. ved mange spark i fodbold eller vægttræning. Ved atleter med mulig PFPS må der tages i betragtning om der kan være tale om en overbelastningsskade omkring knæet, f.eks.
springerknæ eller løberknæ, eller om det reelt er PFPS.
Behandling af PFPS
Behandlingen af PFPS vil variere alt efter den specifikke diagnose, men man vil ofte behandle konservativt via aflastning, systematisk træning og fysioterapi. Den konservative behandling skal forbedre allignment og tracking omkring knæet, så forholdene for bevægelse og stabilitet er så optimale som mulig. Den konservative behandling består ofte af stabilitestræning, styrketræning af quadriceps, og især VMO, glutealmuskulaturen samt udspænding af quadriceps, haser og IT-band. Til at styrke VMO kan anbefales unilateral træning f.eks. Step ups, Peterson Step ups, stående closed-kinetic chain knæ ekstensioner med elastik. Den unilateral træning vil også aktivere glutealmuskulaturen, men det anbefales at køre målrettede øvelser for denne muskulatur f.eks. 1-leg deadlift og 1-leg glute brigde. Til at mobilisere IT-bandet, som kan være svært at strække ud, anbefales foam rolling med
The Grid. Derudover kan faciliterende og aflastende
kinesiotape anbefales under træning og til hverdag
Kilder
Sneppen, Otto; Brünger, Cody; Hvid, Ivan; Søballe, Kjeld: Ortopædisk kirurgi. København, FADL’s forlag 7. Udgave, 2. Oplag, 2010
https://patienthaandbogen.dk/knogler-muskler-og-led/sygdomme/patellofemoralt-smertesyndrom-2730.html
Pattyn et all, 2011: Vastus medialis obliquus atrophy: does it exist in patellofemoral pain syndrome?
Natri A, Kannus P, Jarvinen M. Which factors predict the long-term outcome in chronic patellofemoral pain syndrome? A 7-yr prospective follow-up study. Med Sci Sports Exerc 1998; 30: 1572-7.
Crossley K, Bennell K, Green S, Cowan S, McConnell J. Physical therapy for patellofemoral pain: a randomized, double-blinded, placebo-controlled trial. Am J Sports Med 2002; 30: 857-65
Witvrouw E, Danneels L, Van Tiggelen D, Willems TM, Cambier D. Open versus closed kinetic chain exercises in patellofemoral pain: a 5-year prospective randomized study. Am J Sports Med 2004; 32: 1122-30
Collins N, Crossley K, Beller E, et al. Foot orthoses and physiotherapy in the treatment of patellofemoral pain syndrome: randomised clinical trial. BMJ 2008; 337: a1735.
Crossley K, Bennell K, Green S, McConnell J. A systematic review of physical interventions for patellofemoral pain syndrome. Clin J Sport Med 2001; 11: 103-10.
.jpg)
