Spørgsmål
Hej FysioLab, jeg var så uheldig for 9 år siden at ødelægge mit forreste korsbånd samt en del af min menisk under en håndboldkamp. Efterfølgende blev jeg opereret, men jeg kom aldrig tilbage på håndboldbanen igen efter min skadesperiode. Håndbolden er et afsluttet kapitel af mit liv, hvorimod jeg fortsat savner at kunne stå på ski som tidligere. Min speciallæge har anbefalet at hvis jeg skal på ski igen, så skal det være med en knæskinne. Mit spørgsmål er, hvilken knæskinne vil i anbefale mig ift. min skade, hvis jeg gerne vil på skiferie igen?
Svar
Hej
Hvis du ønsker at stå på ski igen, så vil en kvalitets knæskinne være et optimalt valg, da den reducerer risikoen for reskade på knæet med faktor 3. Der findes mange mindre og billige skinner på markedet, som påstår de er stærke nok til alpinski – men jeg er dog langt fra enig. Personlig ville jeg altid selv vælge en 4-punktskinne med et Fourcepoint-led, f.eks. Armor, Defiance eller Fullforce, da denne type skinne har den bedst dokumenterede effekt. ift. at forebygge knætraumer. Udover en god knæskinne, så vil jeg anbefale at du forbereder dig til skiferien med træning af musklerne omkring knæet – en blanding at styrke-, balance og stabilitetstræning vil være at foretrække.
Mvh.
Erik Risum, Fysioterapeut, Produktspecialist FysioLab.dk
Referencer
Sterett WI, Briggs KK, Farley T, Steadman JR. Effect of Functional Bracing on Knee Injury in Skiers with Anterior Cruciate Ligament Reconstruction: A Prospective Cohort Study. 2006; 34:1581-1585.
Relaterede artikler